Hos Contenti er det ikke nogen hemmelighed, at vi er glade for nyhedsbreve. Meget glade endda. Hvis vi tænker over det, så er nyhedsbrevet faktisk en af de eneste former for marketing, hvor forbrugerne siger: “Fint, du må gerne sende reklamer til mig.” De tager en bevidst valg og giver os lov til at sende nyhedsbreve og anden marketing til dem.
En af de store udfordringer ved e-mailmarketing er at få lov til at sende nyhedsbreve til forbrugerne, de såkaldte permissions. De kan være forbundet med meget store bøder at sende e-mailmarketing til forbrugere, der ikke har givet sit samtykke. Meget dyrt. Få styr på det. Se evt. mere i Forbrugerombudsmandens spamvejledning.
Nuvel, en af måderne vi kan få et “forudgående og frivilligt samtykke” fra kunderne er via forskellige former for tilmeldingsformularer. Men hvor nemt er det egentlig at få kunderne til at udfylde en tilmeldingsformular på websitet?
Medie og underholdning
Det er medie- og underholdningsbranchen, der har klar størst succes med at få de besøgende på websitet til at udfylde en formular – herunder tilmelding til nyhedsbrevet. Medie- og underholdningsbranchen er faktisk næsten dobbelt så dygtige som den næstbedste branche, hvilket er catering- og restaurantionsbranchen.
Bureauer ligger i bunden
I modsatte ende ligger brancher under betegnelser bureauer og ejendomshandler. Nu er det en undersøgelse, der har overvejende amerikanske kunder, men ikke kun. Derfor kan der være en lille skævvridning i, at ejendomshandler og bureauhjælp foregår på anden måde overthere, hvilket påvirker permissionindsamlingen.
Tag et kig på tallene og få et fingerpeg om, hvor stor succes du kan forvente, når du prøver via formularer at få folk til at give dig lov til at sende et nyhedsbrev til dem. Se hele undersøgelsen fra Unbounce.
Læs mere om nyhedsbreve.