Det går godt for de danske webshops. Godt hjulpet af corona-pandemien. Det kunne dog gå bedre. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at mere en hver anden forbruger handlende hos Zalando i 2021. (Update: Se den seneste analyse af e-handlen i Danmark 2022.) Tænk, 56 % af forbrugerne handlede hos Zalando i 2021. Det er næsten ikke til at tro. Det er da også en stigning på 40 % i forhold til året før. I nedenstående skema kan du se, hvor mange forbrugerne der har handlet i de forskellige udenlandske webshops.
De unge shopper i udenlandske webshops
Vi har tidligere skrevet om, at det især er de unge, der handler i udenlandske webshops og sådan er det stadig. 84 % af unge under 30 har sidste år handlet i den tyske webshop. Det er et overvældende højt tal, hvilket tyder på, at Zalando har de rigtige varer til de rigtige pris – og en masse andet de unge godt kan lide.
Wish taber terræn
Sidste år skrev vi også om, at handlen i udenlandske webshops er faldet, men det gælder åbenbart ikke for Zalando. Det er gælder dog for Wish, som er en kinesisk webshop, der sælger kopier, efterligninger og andet billigt tingel-tangel. Andelen der handler hos Wish.com er blevet mindre. Dansk Erhverv mener, at det skyldes de nye toldregler. Til gengæld vinder Amazon markedsandele, sidste år handlede 23 % hos Amazon mod 18 % og 20 % i henholdsvis 2021 og 2020.
Selv om det går godt for dansk e-handel, er konkurrencen fra udenlandske webshops hård.
Se Dansk Erhvervs egen artikel om analysen.
Læs mere om e-commerce.