Analyse af e-commerce i Europa 2021

Der var godt gang i onlinehandlen i Europa i 2021. Onlinehandlen omsatte i 2021 for 718 mia. €, hvilket varer til 5,3 billioner danske kroner. Det er en stigning på 13 % i forhold til året før. Det viser den europæiske e-handelsrapport udgivet Ecommerce Europe og EuroCommerce, hvor de har kigget nærmere på e-commerce i Europa. Det er især EU-landene, der har det godt. Godt hjulpet af covid-19 og lockdown, men selv efter genåbningen er e-handlen fortsat med at stige.

E-commerce

Stigning i antallet af onlineshoppere

Andelen af forbrugere, der shopper online, er på trods af et mindre fald sidste år, siden 2017 steget fra 65 % til (estimeret) 75 % i 2022. Tre ud af fire europæere regner Ecommerce Europe og EuroCommerce altså med vil handle online i år.

Vækst i Østeuropa, men lav andel

Østeuropa har fortsat en højere vækst end mange af deres Syd-, Nord-, Vest- og Centraleuropæiske kolleger. Til gengæld har Vesteuropa langt den største andel (63 %) af onlineomsætningen i Europa mod bare 2 % i Østeuropa. 

Andel af omsaetning i Europa

Nordeuropæerne handler flittigst online

Hvis du har en onlinebutik på det nordiske marked, ligger den på det mest attraktive marked, hvis vi ser på andelen af befolkningen, der handler online.

Andel af onlineshoppere i Europa

Spørgsmålet er så, om markedet er mættet, om din shop er konkurrencedygtig osv. Potentialet er der i hvert fald, om end Nordeuropas andel af hele onlineomsætningen i Europa kun udgør 9 %, som beskrevet tidligere. Så måske du skal til at kigge over grænsen.

Næsten alle danskere har shoppet online

Det er populært at handle online i Danmark. Vi har europarekord i onlineshopping. Ifølge rapporten har 94 % af danskerne shoppet online, stærkt forfulgt af hollænderne, hvor 92 % har shoppet online. Kun 1 ud af 3 indbyggere i Montenegro har indtastet deres kortoplysninger og klikket på købknappen i en webshop.

Fysiske varer er populære i EU

Hvis vi zoomer ind på EU-landene, kan vi se, at 98 % af borgerne i et EU-land har købt en fysisk vare online. 68 % har købt tøj, sko eller accessories, mens cykler og biler ikke går som varmt brød online.

Fysiske varer EU-borgere køber online

Download og streaming sælger godt

Hvis vi kigger på services, har 31 % af borgene i et EU-land streamet eller downloadet film, og 30 % har købt take-away. Sportsarrangementer ligger i modsatte ende af skalaen, hvor kun 2 % har købt en billet til fodbold, håndbold, en slutrunde, eller hvad det nu måtte være online.

Services EU-borgere køber online

Hvis du er på udkig efter de mest attraktive markeder, har vi tidligere skrevet en post om det. Vil læse mere om de enkelte lande, har rapporten en gennemgang, hvor du kan få et dybere kendskab til de forskellige markeder.

Læs pressemeddelelsen og download en miniudgave af rapporten fra Ecommerce Europe og EuroCommerce.

Læs mere om e-commerce.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dansk onlinehandel har sat rekord atter engang. Selv en russisk invasion og en stigende rente har ikke kunnet stoppe folk

Betalingsapps er blevet danskernes foretrukne betalingsmetode online. Vi har tidligere skrevet om betalingsformer, men siden da er der sket et

Zalando er stadig den mest populære webshop i Danmark. I hvert fald hvis vi kigger på, hvor danskerne handler. Det

Inflationen har for længst vist sit grimme ansigt. Det er en kæmpe trussel for webshops og virksomheder generelt. En undersøgelse

Kun 11 % af danske virksomheder har onlinesalg til EU. Det viser en undersøgelse fra DI. DI medtager godt nok

Mange af os lever af vores onlinesalg. Men hvordan står det egentlig til med virksomhedernes onlinesalg i Danmark 2022? Det

Om os

Contenti er en content marketingbureau, der arbejder med content og indhold til webshops, nyhedsbreve og websites samt webstrategi.

Seneste posts

© Contenti

Tietgensgade 72, kld.
1704 København V.
Tlf.: 29 70 50 30
E-mail: hello@contenti.dk
CVR-nr.: 42096415

Vi bruger sporingscookies på vores hjemmeside for at forbedre vores marketingkampagner. Vi kan spore, hvordan du har tilgået vores hjemmeside, hvilke reklamer, du har klikket på, og hvilke sider du har besøgt.  Læs mere