Alle sejl var sat ind på den bedste Black Friday nogensinde. Den var da også god, men ikke så god som forventet. Dagene op til selve Black Friday var derimod rigtig gode, som Nets også twittede d. 27. november.
Black Friday tabte pusten
Covid-19 havde på forhånd gjort, at vi var mange, der regnede med, at Black Friday blev stor online. Det gjorde den sådan set også ifølge Nets. Desværre steg salget ikke som forventet, og på Selve Black Friday endte salget med at ligge 14 % under salget sidste år, hvis vi kigger på de 100 største webshops. Det var også erfaringen fra vores kunder.
Ugen var fremragende
Heldigvis så tjener butikkerne ind på gyngerne, hvad de har mistet på karrusellen, som den gamle sang siger. Hele ugen var nemlig fremragende. For hvis vi kigger på hele ugen, så blev der nemlig sat rekord. Alt i alt blev det til en 9 % stigning i forhold til sidste år, fortæller Nets til Ekstra Bladet.
Black Friday bliver til Black Week
Hvad betyder det? Det betyder, at vi i fremtiden nok skal regne med med at holde Black Week. Det gør det også muligt at kigge lidt i mere i vores data og justere priser og produkter, når det ikke kun er en eller to dage, men fem til syv dage.
Vi ses til Black Week 2021.