Vi tænker måske ikke så meget over det, fordi det er en ekstern løsning, men måden kunderne betaler på, har kæmpe betydningen for salget i webshoppen. Leverandørerne af webshop-systemet Ideal.shop har kigget lidt på betalingerne for over 400 webshop de seneste 100 dage.
Hver 10. betaling fejler
Hver tiende eller retter 11,2 % af alle ordrer bliver aldrig betalt. Det vil sige, at mere mere end hver 10. onlinekunde aldrig betaler for sine varer. Hvis din omsætning er 1 mio. kr, kunne den altså være mere end 1,1 mio. kr. Tænk lige over det. Der bliver tabt mange penge, fordi betalingerne fejler.
Mange årsager til at købet fejler
Der er naturligvis mange årsager til at forbrugerne ikke vælger at gå til den virtuelle kasse. Nogle har ikke penge på kontoen, andre lægger en masse varer i kurven, fordi de ikke har en ønskeliste/favoritliste og vælger så ikke at købe, mens andre fortryder i sidste øjeblik, og nogle bliver forstyrret i undervejs osv. Der er mange årsager.
Den mest kritiske årsag er naturligvis, hvis selve betalingsløsningen fejler. Hvor tit selve betalingsløsningen fejler er svært at sige, men der er kæmpe forskel på, hvilke betalingsløsninger kunderne bruger, når de betaler. Om det er selve betalingsløsningen, der fejler, eller om nogle betalingsløsninger tiltrækker kunder, der ikke har penge på kontoen osv., er svært at sige, men der er kæmpe forskelle på, hvilke betalingsløsninger der har den højeste betalingsrate.
Hav flere betalingsmuligheder
Hvis du kun har Dankort-betaling, så kan du regne med at en fjerdedel at dine betalinger ikke går igennem. Sørg derfor for at supplere med andre betalingsløsninger især MobilePay. PayPal har tidligere være enormt kompliceret og noget tyder på, at det stadig ikke er en favorit blandt forbrugerne.