Vi er nødt til at tale om meta description. Det lyder teknisk, men det er det ikke. Vi arbejder med content, og meta description er vigtigt, meget vigtigere end mange tror. Men lad os lige blive enige om, hvad meta description egentlig er. En meta description, også kaldt metabeskrivelse, description eller beskrivelse, er et felt, der fortæller brugerne, hvad din side handler om.
Sådan retter du meta description
Meta descriptionfeltet er i dit CMS- eller shopsystem. I ovenstående eksempel er vi gået ind i sidens Egenskaber. Der ligger forskellige felter bl.a. også meta description (i dette systems sprogversion bliver kaldt beskrivelse). De fleste mener, at en meta description skal være omkring 155 karakterer. Bogstaver, tal og tegn fylder forskelligt, men hvis du rammer omkring 155 karakterer, er det fint.
Når du har publiceret siden kommer feltet ud i sidens kildekode, som er den Googles robotter crawler, men er sjovt nok ligeglad med din meta description.
Google er ligeglad med description
Alle, og her mener vi faktisk alle, ekspert siger, at meta description er ligegyldigt for Google. Meta description er ikke et af de elementer, der indgår i den algoritme, der afgør, hvor din side ligger i Googles søgeresultater – den såkaldte SERP (Search Engine Result Page). Der er lavet mange eksperimenter, og ingen har hidtil kunnet dokumentere, at kvaliteten eller indholdet af meta description har nogen indflydelse på, hvor du havner i SERP’en. Det virker nærmest tåbeligt, at et af de mest sigende elementer ikke har indflydelsen på, hvor siden ender i Googles søgeresultater. Ja! Men sådan er det, desværre.
Meta description bliver vist i søgeresultaterne
Hvorfor så arbejde med meta description endsige udfylde feltet? Det er der to gode grunde til. Det er (ofte) det, brugerne ser, når de kigger på søgeresultatet. Jo bedre beskrivelse (meta description) er, jo større er sandsynligheden for, at brugerne klikker på søgeresultatet på Google.
I vores gennemgang at title-tagget brugte vi rødvin som eksempel. Nu vil vi gerne have lidt paté til rødvinen, så det søger vi efter.
Og Google mener, at vi søger efter opskriften på paté. Et af resultaterne i listen er ovenstående, hvor meta description fortæller om, hvad siden handler om. Brugerne skriver normalt mere end et ord, når de er kommet lidt i deres søgning og er blevet lidt mere bevidste om, hvad de søger efter f.eks. opskrift på paté med nødder.
Googles vælger ikke altid meta description
Google kan jo gøre, som den vil. Det er derfor ikke altid, at Google viser meta description i søgeresultatet. Nogle gange vælger Google at tage noget tekst fra siden og vise det i stedet for din meta description. Hvilket er frustrerende, for du ved vel bedre end Google, hvad siden handler om.
Det skyldes ofte, at Google ikke mener, at din meta description er dækkende for, hvad siden handler om. Derfor skal du måske prøve at få større overensstemmelse mellem indhold og meta description samt håbe, at Google vil vise din meta description.
Meta description bliver brugt i links
Den første årsag til at arbejde med meta description er altså, at det hjælper folk, der søger på Google med at forstå, hvad din side handler om. En meta description er også for folk, der sender og poster links på f.eks. Facebook. Her vil din meta description også blive vist sammen med sidens title.
Det er de to vigtigste årsager til, at du skal arbejde med din meta description. Selv om Google ikke bruger den i sin algoritme og ej heller nødvendigvis viser det i søgeresultatet, så bliver det brugt andre steder. Og hvorfor ikke gøre det ordentlig, så har du større kontrol over, hvad der står.
Sådan skriver du en god description
Det er svært at lave den perfekte meta description. Der er sjovt nok ofte enten få eller for mange karakterer. Du skal kunne ramme essensen på bare 155 karakterer. Det er sværere, end det lyder. Du kan bruge Storybase, som hjælper og giver råd og forslag til en god meta description.
I ovenstående kan vi se, hvad Storybase siger til vores rødvinsmetadescription, som vi viste tidligere. Der er også nogle forslag til ord, der måske kan forbedre vores meta description.
Husk at udfylde din meta description, når du alligevel skal udfylde dit title-tag. De ligger som regel ved siden af hinanden i CMS- eller shopsystemet. Hvis du gør det, har folk nemmere ved forstå, hvad din side handler om.
Forbedr din meta description med Storybase.
Se også vores gennemgang af title-tagget.
Læs mere om SEO.