Der er nogle ting, der er helt afgørende for, om det er dig eller dine konkurrenter, der får lov til at sælge varen til kunden. Vi skriver får lov til, for der er nogle gange rigtig mange om buddet. Nogle gange er det små ting, der skal til for at få salget andre gange nogle lidt større. Vi har kigget på IRI-rapporten og fundet de fire ting, vi kan forbedre for at øge vores chance for at få salget.
1. Placeringen af varen
Vi ved det godt, men tænker måske ikke altid over det, men det har naturligvis betydning, hvor varen er i webshoppen. Altså om den er på side 1 eller 5. Jo længere fremme varen er; jo større er chancen for at den bliver set – og købt. Der er faktisk en kæmpe forskel på, om varen er på side 1 eller side 2. Hvis du flytter en vare fra side 2 til side 1, løfter det salget med 50 %.
2. Forbedring af produktsiden
Det er ikke nok, at varen er i webshoppen. Siden skal også konvertere. Der er en kæmpe effekt i at få produktsiden til at spille. Hvis du forbedrer produktsiden, kan du løfte salget et sted mellem 42 % og 58 % Og det er nemt at gøre noget ved. Der findes en masse værktøjer, du kan bruge til at forbedre dine produktsider. Brug dem.
3. Prisen
Det er ikke sjovt at konkurrere på prisen. Det er et af de dårligste konkurrenceparametre, fordi det er et af de nemmeste at efterligne og slå. Konkurrenterne kan jo bare sætte en lavere pris. I nogle (mange) brancher får du ikke salget, hvis du ikke har en lav pris, du skal med andre ord matche dine konkurrenters pris særligt, hvis det er de samme eller komplementære produkter. Det kan godt betale sig, der er op til 20 % risiko for at tage salget, hvis du ikke er konkurrencedygtig på prisen.
4. Brugervurderinger
Brugervurderinger, testimonials, anmeldelser, reviews osv., er vigtige. Der var en periode, hvor alle varer alle steder havde en række stjerner og udsagn fra kunder, som andre onlineshoppere kunne se. De er stadige vigtige. Faktisk så vigtige, at det kan mere end fordoble salget, hvis der hurtigt kommer en bedømmelse på produktet. Hvis dine kunder har mulighed for at bedømme dine varer, skal du være sikker på, at bedømmelsen hurtigt kommer ud på sitet. Det kan godt betale sig.