Sådan vinder du over iOS15

Du har sikkert hørt det. Den næste opdatering af Apples styresystem iOS er kommet og er blevet til iOS15. Det vil få store konsekvenser for dig og din e-mailmarketing samt nyhedsbreve. Vi har tidligere oplevet noget lignende. Da iOS14 kom, fik brugerne mulighed for at blokere for datadelingen mellem apps. 

Næste skridt er Mail Private Protection, hvor brugerne får mere kontrol over deres data. Apples opdatering hedder Intelligent Tracking Prevention (ITP) og med lanceringen af Mail Privacy Protection vil IP-adresser blive sløret i Safari og i Apples mailapp. Opdateringen skulle gerne være sket i september. 

iOS15

Mindre viden om brugerne

Opdateringen til iOS15 betyder, at det bliver umuligt for afsenderen af nyhedsbrevet eller e-mailmarketing at benytte skjulte pixels til at indsamle data om forbrugerne. Det vil derfor være umuligt at få viden om, hvornår nyhedsbrevet blev åbnet, på hvilket device, og om brugeren har læst nyhedsbrevet. Samlet set kan brugerne i mailappen:

  1. Forhindre skjulte pixels, hvilket betyder, at du ikke kan tracke brugernes handlinger
  2. Skjule deres IP-adresser, så du ikke kan tracke deres lokation og onlineaktivitet
  3. Skjule deres e-mailadresse.

Inden du forbander opdateringen, så vær lige opmærksom på, at de ikke gælder alle modtager af dit nyhedsbrev. Hvis brugerne ønsker, at blokere deres IP-adresse kan det kun lade sig gøre for betalende brugere af iCloud, hvilket også gælder muligheden for at skjule sin e-mailadresse. Så Apple gør det ikke kun for brugernes skyld. Der er også lidt penge i det for Apple. Ok, mange penge.

Mindre tracking

Når det nu bliver sværere at tracke Apple-brugeres handlinger, så vær opmærksom på, at fordi de ikke optræder i din e-mailstatistik betyder det ikke, at de ikke åbner dit nyhedsbrev. Du kan bare ikke se det.

Check dine test og automatisk flows

Du er nødt til at se på, hvilke automatiske flows, du har kørende og hvilke tests, du laver. Hvis f.eks. har et automatisk flow kørende, der siger, at hvis modtagerne ikke har åbnet nyhedsbrevet, skal nyhedsbrevet gensendes til modtagerne, kan du ikke længere være sikker på, at modtageren ikke har åbnet det. Det har nyhedsbrevsmodtageren måske, du kan bare ikke se det. Hvis du A/B-tester subject line/emnelinjen, er du samme situation. Du får ikke brugerne af Apples mailapp med i din data, hvilket betyder, at din data er behæftet med fejl. Du kan i stedet arbejde med CTR (click through rate), hvor du ser på, hvilken version, der får flest kliks til websitet eller webshoppen.

Fokusér på subjectlines og salg

Du har sikkert været 100 meter mester i at lave gode subjectlines (emnelinjer). Nu skal du også være 10.000 meter mester i dem. Kig både tilbage på tidligere nyhedsbreve og fortsæt med at analysere ikke kun på åbningsrater, men på CTR og salget. Hvilke nyhedsbreve skaber salg, hvilke emner bliver læst, og hvilke varer bliver solgt. Tag den viden og arbejd videre med den.

Husk også at arbejde med pre-headeren. Det hjælper brugerne med at forstå, hvad nyhedsbrevet indeholder og om det er interessant for dem.

Det er nok ikke sidste gang, vi ser en begrænsning i mængden af data, vi får fra brugerne. Sørg for at få analyseret de data, du trods alt har. Det er stadig opskriften på succes.

Læs mere om nyhedsbreve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dansk onlinehandel har sat rekord atter engang. Selv en russisk invasion og en stigende rente har ikke kunnet stoppe folk

Betalingsapps er blevet danskernes foretrukne betalingsmetode online. Vi har tidligere skrevet om betalingsformer, men siden da er der sket et

Zalando er stadig den mest populære webshop i Danmark. I hvert fald hvis vi kigger på, hvor danskerne handler. Det

Inflationen har for længst vist sit grimme ansigt. Det er en kæmpe trussel for webshops og virksomheder generelt. En undersøgelse

Kun 11 % af danske virksomheder har onlinesalg til EU. Det viser en undersøgelse fra DI. DI medtager godt nok

Mange af os lever af vores onlinesalg. Men hvordan står det egentlig til med virksomhedernes onlinesalg i Danmark 2022? Det

Om os

Contenti er en content marketingbureau, der arbejder med content og indhold til webshops, nyhedsbreve og websites samt webstrategi.

Seneste posts

© Contenti

Tietgensgade 72, kld.
1704 København V.
Tlf.: 29 70 50 30
E-mail: hello@contenti.dk
CVR-nr.: 42096415

Vi bruger sporingscookies på vores hjemmeside for at forbedre vores marketingkampagner. Vi kan spore, hvordan du har tilgået vores hjemmeside, hvilke reklamer, du har klikket på, og hvilke sider du har besøgt.  Læs mere