Mange af os lever af vores onlinesalg. Men hvordan står det egentlig til med virksomhedernes onlinesalg i Danmark 2022? Det har DI undersøgt.
Ifølge undersøgelsen har 36 % af danske virksomheder onlinesalg i 2022. Kun 36 % Det er et fald fra 38 % i 2020. Det lyder af alt for få. Deres definition er, at ordren skal ske online, men de kigger kun på virksomheder med over ni ansatte.
De store virksomheder har onlinesalg
Det interessante er, at blandt de store danske virksomheder, hvis vi ser på antal medarbejdere (over 100 ansatte) har 63 % onlinesalg, mens det kun er 33 % af de små virksomheder (10-50 ansatte). Det er næsten dobbelt så mange. Samlet set er andelen faldet 2 procentpoint, hvilket skyldes, at andelen af små virksomheder med onlinesalg er faldet, mens de store virksomheder har fastholdt deres andel. Det store virksomheder (vurderet på antal medarbejdere) har den.
Detail fører, mens byggeri taber
Billedet er lidt blandet, når vi kigger på brancher, men særligt Bygge og anlægsbranchen halter bagefter. På to år er Byggeri og anlægs andel af onlinesalget faldet fra 17 % til 12 %. Det kan måske også være svært at sælge et fabrik eller en Storebæltsforbindelse online, fordi den type salg typisk sker på en anden måde f.eks. via udbud eller via personligt salg. Men mindre byggeopgaver og de services, der efterfølger følger med store anlægsarbejder f.eks. tilsyn og vedlighed, kunne virksomhederne godt sælge online.
De gode coronaår er forbi
Coronaepidemien var slemt for de smittede og medarbejdere i et utal af brancher. Onlinehandlen havde til gengæld gyldne dage. Hvis vi kigger på, hvor stor en andel af det samlede salg onlinesalget udgør, er den faldende. Under coronapandemien var onlinesalgets andel helt oppe på 29 %, men andelen er siden faldet til 24 %. Hele 5 procentpoint har vi altså mistet til andre kanaler.
Inflationen rammer også onlinebutikkerne
Den inflation der hærger Europa i øjeblikket, og den truende recession vil også påvirke onlinesalget. Onlinesalget som helhed er allerede faldet siden foråret, hvor Rusland invaderede Ukraine. Det skyldes bl.a., at forbrugerne er blevet mere prisbevidste og søger billigere alternativer. Webshoppens skal markedsføre og sælge de alternativer forbrugerne efterspørger og på den måde kan onlinesalg beholde sin andel af det samlede salg.
Se DI’s præsentation af danske virksomheders onlinehandel.
Læs mere om e-commerce.